Følg os på Facebook

Faciliteter

Drivingrange

Drivingrange var den første del af anlægget der blev klar til brug. Faktisk begyndte de første golfere at slå bolde allerede i sommeren 2002.

Bolde på driving range er med i medlemmernes kontingent.
Gæster kan købe adgang til bolde i klubhuset - det koster kr. 20 for en spand bolde.

Pitch & Putt

På vores anlæg er der en lille 6 hullers pitch & putt bane.
En Pitch & Putt bane er en bane med korte huller, hvor såvel nybegyndere som trænede golfspillere kan forbedre deres golfevner.

Formålet med den lille bane er at opøve golfspillernes "korte" spil, dvs. spillet op til og omkring "green".

Pitch & Putt banen kan også benyttes af spillere der ikke har DGU medlemskort.

Klubhus

Vort klubhus er en nænsom ombygning af de eksisterende gårdbygninger.

Det store fællesrum med cafe er indrettet med sprossede vinduer og bjælker i rustik stil.

Desuden er der en hyggelig brændeovn til de kolde aftener og et poolbord, så du lige kan få revanche fra golfmatchen inden du går hjem.

På terrassen er der mulighed for at slappe af i solen, og en hyggelig sommeraften i klubben kan omfatte et godt glas rødvin og grillmad fra grillen, som er til fri afbenyttelse...

Du finder toiletter, bagskabe og plads til golfgrej. Vor cafe i fællesrummet suppleres med automat til kolde øl og vand.

Omklædnings- og badefaciliteter findes ikke.

Cafe

I klubhuset er der i det ene hjørne indrettet en cafe med fuldt udstyret køkken.

Her bliver der allerede nu serveret varme og kolde drikke, samt kage og sandwich i weekenden.

Fælleslokalet med cafeen er ideel til en hyggeøl efter runden, til forretningsfrokosten, og til kommende klubfester.


Sponsorer