|
Generelle turneringsbestemmelser
Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet.
Overtrædelse af ovenstående kan– efter indberetning – medføre disciplinær straf, herunder karantæne i fremtidige turneringer (både individuel- og holdturneringer), Hvis spilleren under spil af runden gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den igangværende match for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7.
Rækkeinddeling:
A-rk. Hcp. +x,0 – 12,0 B-rk. Hcp. 12,1 – 24,0 C-rk. Hcp. 24,1 – 36,0 D-rk. Hcp. 36,1 – 54,0
Rækkeinddelingen kan rettes til/ændres efter den aktuelle turneringsledelses beslutning, eventuelt i forhold til antal tilmeldte i de enkelte turneringer. Juniorer deltager i samme rækkeinddeling.
Turneringer afvikles efter DGU.s golfregler samt klubbens gældende lokale regler. Overtrædelse af lokale regler medfører tabt hul i hulspil og 2 strafslag i slagspil.
Turneringsfee: Turneringsfee er kr. 50,- hvis andet ikke fremgår af den enkelte turnerings propositioner.
Mødetidspunkt: Scorekort skal afhentes senest 30 minutter før turneringens starttidspunkt, er scorekortet ikke afhentet inden ovenstående tid, bortfalder retten til deltagelse i matchen. Spilleren skal være klar på start-teestedet senest 8 minutter før starttidspunkt. Hvis en spiller kommer for sent i forhold til starttidspunktet, men er parat til at starte inden 5 minutter efter dette tidspunkt, bliver han ikke diskvalificeret hvis ”holdets” sidste spiller endnu ikke har slået sit 2. slag. Straffen for at komme for sent er tabt hul i hulspil og 2 strafslag i slagspil.
Antal deltagere: Prøvemedlemmer kan ikke deltage i turneringerne.
Ved fællesstart / gunstart max. 100 deltagere. Ved løbende start max. 120 deltagere.
Tilmelding: Tilmelding kan kun ske på GolfBox online, der kan ringes til matchledelsen hvis online tilmelding ikke er mulig, anden tilmelding er ikke gyldig. Tilmelding slutter kl. 1800, sidste onsdag før turneringsdagen. Herefter er tilmelding ikke mulig.
Startliste: Startliste vil hurtigst muligt komme på GolfBox efter sluttilmelding.
Afbud: Ved afbud efter sluttilmelding og indtil 1 time før turneringens afvikling udløser fuld betaling af turneringsfee. Udeblivelse uden afbud udløser fuld betaling af turneringsfee og 2 turneringsdages karantæne.
Teested: Hvis intet andet er anført spilles der fra gul og rød tee.
Afbrydelse af spil: Afbrydelse af spil i en turnering uden lovlig grund medfører 2 turneringsdages karantæne. Sygdom betragtes som lovlig forfald, men det er den aktuelle turneringsledelse der træffer den endelige beslutning.
Caddie: Forældre der ønsker at gå caddie for egne børn under 19 år, skal være accepteret af turneringsledelsen.
Scorekort: Afleveres i udfyldt og underskrevet stand umiddelbart efter turneringsafslutningen.
Præmier: Minimum 4 spillere for at udløse 1 præmie. Minimum 8 spillere for at udløse 2 præmier. Minimum 12 spillere for at udløse 3 præmier.
Spillere der har vundet en præmie skal være personligt tilstede ved præmieuddelingen med mindre andet er aftalt med den aktuelle turneringsledelse. Er den pågældende ikke tilstede tilgår præmien den næste berettigede spiller. Juniorer kan ikke vinde præmier indeholdende alkohol.
Afgørelse ved lige resultat:
Hulspil: Sudden Death play of, hvor den aktuelle turneringsledelse inden start har fastlagt omspilshuller.
Slagspil: Ved løbende start, i andre turneringer end klubmesterskabet, anvendes laveste nettoscore på de sidste 18 / 9 / 6 / 3 huller. Ved fællesstart / gun start anvendes nettoscoren på sidste 9/6/3 sidste hul. Er der stadig lige resultat er spilleren med laveste hcp. vinder. Stableford: Ved løbende start anvendes højeste antal point på de sidste 18 / 9 / 6 / 3 huller. Ved fællesstart / gunstart anvendes højeste antal point på de sidste 9/6/3 sidste hul.. Er der stadig lige resultat er spilleren med laveste hcp. vinder.
Klubmesterskab: Deltagere i klubmesterskabet skal have været medlem af klubben i minimum 3 måneder. Mesterskabet afvikles som slagspil fra scratch over 36 huller og der spiller i følgende rækker: Herre – dame, senior herre – senior dame & junior. Efteranmeldelse kan ikke ske til et klubmesterskab. Ved lige resultat om førstepladsen spilles der omspil på et eller flere huller, som den aktuelle turneringsledelse forinden har fastlagt.
Hverdagsmedlemmer: Hverdagsmedlemmer kan deltage i klubbens weekendturneringer, og skal ud over turnerings fee også betale greenfee. Kvittering for betalt greenfee skal forevises ved scorekortets udlevering.
Turneringsledelse Turneringsledelsen har det fulde ansvar for turneringens afvikling.
Matchudvalget d. 15.04.2008
|